Lokalforvaltningen i købstæderne fra 1838-1970

 

Generelt

Videreførsel af den købstadsforvaltning, som havde eksisteret siden middelalderen. En mellemting mellem land- og bykommuner udgjordes af såkaldte handelspladser, som alle (undtagen Marstal) overgik til at blive købstadskommuner i løbet af perioden. Under købstæder kunne høre landdistrikter (ikke at forveksle med landsogne), som hørte dels under byrådet, dels under amtsrådet. Købstadskommunen nedlagdes som begreb i forbindelse med kommunalreformen i 1970, hvor sondringen mellem sognekommuner og købstadskommuner ophævedes.

Funktion

Administration af borgerskab, lavsvæsen, fattigvæsen, brandvæsen og havnevæsen. Med tiden kom købstadskommunen tillige til at forvalte en bred vifte af borgerrettede opgaver inden for undervisning, social understøttelse, arbejdsmarked, sundhed, miljø, erhverv, trafik og kultur m.m.

Etymologi

Af gammeldansk køpstadh 'handelsplads' og latin communis 'fælles'.

Antal

  • 1838: 67.
  • 1920: 80.
  • 1969: 72.

Lovgivning/reformer

  • Anordning af 24/10 1837
  • Lov om købstadskommunernes styrelse m.v. af 26. maj 1868
  • Styrelseslov for købstadskommunerne af 1. marts 1919
  • Kommunallov af 25. marts 1933

Før/efter

Afløser købstædernes selvstyrer, som havde fungeret siden middelalderen. Afløses af primærkommunerne i 1970.

Hierarki

Sorterede under amtmanden indtil 1868, herefter direkte under Indenrigsministeriet.

Embedsmænd

En kongeligt udnævnt borgmester samt i større købstæder en magistrat. Derudover en valgt borgerrepræsentation, fra 1868 dog ændret til byråd, bortset fra i København. Borgmesteren og rådmænd og/eller magistrat valgt af byrådet siden 1919.

Kilder

  • Karl-Erik Frandsen: Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, Dansk Historisk Fællesforening 1984
  • Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark, Rigsarkivet 1985.