Slesvigsk adelsgods, privilegeret jordejendom 1867-1921, politimyndighed 1867-1889

 

Generelt

Adelsgodser opstod ved, at privilegier, der oprindelig var bundet til en person, blev arvelige og knyttet til jordbesiddelsen. Senest i 1500-tallet var alt adelsgods fritaget fra herredets tingpligt og med domsmyndighed på godset, og med denne patrimonialjurisdiktion var adelsgods fuldstændigt udskilt fra amt, herred og sogn.

Et adelsgods var således en økonomisk og privatretlig enhed, der på grund af ejernes privilegier i kraft af jordbesiddelsen dannede en administrativ enhed og et selvstændigt underretsdistrikt med godsejeren som øvrighed. Adelsgods opstod også ud af landsherrens pantsættelse af kongeborge, som Søgård er et eksempel på.

Endvidere bevarede nogle kirkelige jurisdiktioner deres privilegier efter reformationen med hensyn til administration og jurisdiktion. Sct. Jørgens hospital i Sønderborg var således udskilt af amtet, og først 1852 blev det underlagt Sønderborg købstad. I forhold til kongeriget var adelsgodset af langt mindre omfang i hertugdømmerne, men havde til gengæld langt større autonomi.

Forudsætningen for at udøve domsmyndighed var imidlertid, at godset oprettede en egen domstol, og især på grund af det omfattende strøgods var privilegiet meget uensartet anvendt. Godsernes undersåtter på strøgods var derfor ofte henlagt under omgivende herredsting, men ofte kun i civil- og straffesager, og ikke i privatretlige sager, ligesom det ikke berørte godsets politimyndighed. Ligeledes var jorder direkte under hovedgården altid undtaget. Der var således ofte uklare jurisdiktionsgrænser, og der var evindelige jurisdiktionsstridigheder. Ikke mindst om adelige undersåtters tilhørsforhold til enten adelig eller offentlig jurisdiktion. Det afgørende var nemlig ikke privilegiet, men hvorvidt det i fortiden havde været udnyttet.

Funktion

Selvstændig administrativ enhed og underretsdistrikt.

Etymologi

Af tysk Gut 'god' og Bezirk 'distrikt'.

Antal

Gennem mageskifter med og opkøb af kongen forsvandt de fleste adelsgodser i nord og vest allerede i 1500- og 1600-tallet. Tilbage var kun Lindeved indtil 1794/96, samt Gram-Nybøl. Nord for 1920-grænsen var derudover adskillige godser på Als og Sundeved.

Lovgivning/reformer

Senest i 1500-tallet var alt adelsgods fritaget fra herredets tingpligt og med domsmyndighed på godset, og med denne patrimonialjurisdiktion var adelsgods fuldstændigt udskilt fra amt, herred og sogn. Retsmyndigheden varetoges længe meget uformelt, og først efter forordning 16.11.1746 førtes protokoller, idet der herfra skulle indhentes landsherrens samtykke ved hårdere straffe. Ved forordning af 19.7.1805 skulle justitiarer på adelige godser være uddannede jurister og godkendes af overretten.

Patrimonialmyndigheden ophævedes 1853/54. Godsherren beholdt politimyndigheden, men nu underordnet amtmanden og herredsfogdens tilsyn og betalt af offentlige midler.

Før/efter

Adelsgodser opstod ved, at privilegier, der oprindelig var bundet til en person, blev arvelige og knyttet til jordbesiddelsen. Med patrimonialmyndighedens ophævelse 1853/54 mistede adelsgodset muligheden for at udøve domsmyndighed.

Hierarki

Kun landsherren var over adelen, og adelen havde sin egen ret.

Embedsmænd

Godserne havde ofte en godsinspektør og eventuelt en foged til at forestå politiforvaltningen. Retsmyndigheden varetoges længe meget uformelt, og først efter forordning 16.11.1746 førtes protokoller, idet der herfra skulle indhentes landsherrens samtykke ved hårdere straffe. Ved forordning af 19.7.1805 skulle justitiarer på adelige godser være uddannede jurister og godkendes af overretten.

Kilder

  • Gerret Liebing Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning. Flensborg 2007, p. 223-253
  • Ordbog over det danske Sprog (webudgaven ordnet.dk/ods/(ultimo 2011)).