Slesvigsk organ for inddrivelse af skatter 17.02.1868-01.04.1895

 

Generelt

Skattekasserne indførtes ved bekendtgørelse af 17. februar 1868. Deres geografiske område var noget mindre end amtstuerne i kongeriget. Af arkivalier er der 'Lagerbücher' anlagt 1867, hvor hver ejendom har sit folium med besidderens navn, henvisning til hoved- og jordebog, specifikation af skatter og afgifter samt oversigt over skatteareal og samlet skatteværdi. 1. april 1895 nyordnedes oppebørselvæsnet, så skattekasserne erstattedes af landkredskasserne Flensborg, Haderslev, Tønder og Åbenrå (for Åbenrå og Sønderborg).

Funktion

Inddrivelse af skatter, afgifter, gebyrer og bidrag.

Etymologi

Steuer kommer af gammelhøjtysk stiura 'støtte'. Kasse af italiensk cassa, af latin capsa 'beholder'.

Antal

11 skattekasser omfattede fra 17.2.1868 områder nord for 1920-grænsen. Efter flere forandringer 8 skattekasser fra 1875.

Lovgivning/reformer

Skattekasserne indførtes ved bekendtgørelse af 17. februar 1868. Af arkivalier er der 'Lagerbücher' anlagt 1867, hvor hver ejendom har sit folie med besidderens navn, henvisning til hoved- og jordebog, specifikation af skatter og afgifter samt oversigt over skatteareal og samlet skatteværdi. 1. april 1895 nyordnedes oppebørselsvæsnet, så skattekasserne erstattedes af landkredskasserne Flensborg, Haderslev, Tønder og Åbenrå (for Åbenrå og Sønderborg).

Før/efter

De preussiske steuerkassen erstattede de tidligere oppebørselsdistrikter/amtstuer. Landkredskasserne erstattede pr. 1.4.1895 skattekasserne.

Embedsmænd

Skattekasserne er kun lidet undersøgt og kortfattet beskrevet, og embederne er ikke nævnt.

Kilder

  • Gribsvad og Hvidtfeldt: Landsarkivet for de Sønderjydske landsdele. En oversigt. Aabenraa 1944. P. 38-39
  • Ordbog over det danske Sprog (webudgaven ordnet.dk/ods/(ultimo 2011))