Landområde forvaltet af en lensmand indtil 1662

 

Generelt

Lenene var landområder, som kongemagten havde overladt forvaltningen af til en lensmand. Lensmanden havde den øverste civile og militære myndighed inden for lenet. Lenene kan opdeles i adskillige typer, bl.a. godslen og hovedlen.

I middelalderen fungerede len som en overdragelse fra en lensherre til en vasal af et landområde mod troskabsed og visse tjenester. Len kunne være arvelige og i realiteten uafhængige. Den gradvise udskillelse af Slesvig skete i form af forlening.

I det egentlige Danmark blev len som administrative områder bestyret af kgl. lensmænd, hvis tjenesteforhold indebar forskellige grader af uafhængighed. Efterhånden blev de dog fastlønnede embedsmænd. Efter enevældens indførelse indførtes betegnelserne amt og amtmand. I Sverige er ordet län bevaret i denne betydning.

Funktion

Før enevælden varetoges kronens interesser ude i landet af lensmændene. I administrativ henseende skelnes mellem hovedlen og mindre len. Lensmændene på hovedlenene viderebragte de kgl. befalinger og tilså, at de blev overholdt. De opkrævede skatter fra deres egne, de mindre lensmænds og gejstlighedens tjenere samt fra de adelige godsejere og selvejerne. De var ansvarlige for indtægterne og aflagde regnskab hvert år til Philippi Jacobi dag, 1. maj. De bidrog til opretholdelse af retsvæsenet, samt i varierende omfang til at organisere militærvæsenet.

Etymologi

Låneord fra middelnedertysk, samme ord som lån.

Antal

  • 1662: 54 len.

Lovgivning/reformer

Ved kgl. ordre af 19.2 1662 blev det påbudt, at lenene for fremtiden skulle kaldes amter og den administrative leder af amtet for amtmand.

Før/efter

Afløstes af amterne i 1662.

Embedsmænd

Lensmanden, som også i middelalderen blev kaldt ombudsmanden. Under lensmanden kunne der være fogeder i tjeneste.

Kilder

  • Henrik Lerdam: Danske len og lensmænd 1370-1443, København 1996
  • Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark, Rigsarkivet 1985