Virkedistrikt for landvæsenskommissærer 1761-1970

 

Generelt

Virkedistrikt for landvæsenskommissærer, som var lokale sagkyndige, der bistod embedsmændene, herunder amtmanden, ved afgørelser af lokale anliggender vedr. bl.a. landbrugsjord og vandløb. Som oftest var landvæsensdistrikter sammenfaldende med amter eller amtsrådskredse, men særligt i slutningen af perioden var disse ofte underinddelt i flere distrikter.

Funktion

Oprindeligt skulle landvæsenskommissærerne bistå bl.a. amtmændene i forbindelse med ophævelse af de gamle dyrkningsfællessskaber og udskiftning af landbrugsjorden inden for distrikterne. Siden 1846 medvirkede de desuden ved indgåelse af aftaler om regulering og vedligeholdelse af vandløb.

Antal

Mellem 20 og 30 i hele perioden 1761-1970.

Lovgivning/reformer

  • Oprettet ved Forordning af 15. maj 1761, instrukser fra 1768 og 9. august 1777 og forordning af 23. april 1781.
  • Nye regler ved lov af 30. december 1858.
  • Landvæsensretter oprettet ved lov af 31. marts 1949.

Før/efter

Landvæsenskommissionerne fortsatte i princippet også efter 1970 som retsinstans, der regulerer de lokale forhold på landet vedr. vandløb, læhegn og provate vejrettigheder.

Embedsmænd

Landvæsenskommissærer, som i starten blev udpeget af rentekammeret og amtmanden, efter 1849 af indenrigsministeriet og fra 1896 af landbrugsministeriet.

Kilder

Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark, Rigsarkivet 1985.