Den mindste inddeling ved udskrivning til militærtjeneste indtil 1970

 

Generelt

Indtil 1970 var lægderne den mindste inddeling i udskrivningen til militærtjeneste. På landet var de ofte sammenfaldende med et sogn, og fra 1843 i byerne identisk med en købstad.

Begrebet 'lægd' kendes tilbage fra 1400-tallet. 1454 bestemtes det, at der for hver 30 bøndergårde skulle stilles en soldat. Siden 1600-tallet taltes ét lægd for hver 60 tønder hartkorn. Hartkornstallet, som var afgørende for lægdets størrelse, ændrede sig flere gange i løbet af 16- og 1700-tallet.

Med ophævelsen af stavnsbåndet i 1788 ændredes lægdsinddelingen og beroede fremover på folketallet frem for på hartkornet. Lægderne blev større end før stavnsbåndets ophævelse og omfattede typisk et helt sogn.

Lægdsinddelingen undergik derefter flere omlægninger frem til lægdernes endelige nedlæggelse i 1970, hvor CPR-registret fra 1967 havde overflødiggjort lægdsinddelingen.

Funktion

Hvert lægd skulle stille mindst én soldat til militærvæsenet. En lægdsmand skulle indskrive lægdets værnepligtige i en lægdsrulle, samt føre lister over til- og afgange af værnepligtige personer i lægdet.

Etymologi

Ordet lægd er afledt af at 'lægge' eller 'sammenlægge' og hentyder til det antal gårde, der sammen skulle stille én soldat.

Antal

  • 1788: 1656
  • 1900: 1827

Lovgivning/reformer

Ved Stavnsbåndets ophævelse i 1788 overgik ansvaret for udskrivningen fra godserne til staten. Med Grundloven af 1849 indførtes almindelig værnepligt. Værnepligten blev udvidet fra kun at omfatte mandkøn af bondestanden til (i princippet) alle duelige mænd.

Hierarki

Lægderne var samlet i Udskrivningsdistrikter/udskrivningskredse. Øverste trin i udskrivningsvæsenet var hhv. Generalkrigskommissariatet (1794-1851), Justitsministeriet (1851-1914) og Indenrigsministeriet (1914-1970).

Embedsmænd

Embedsmand for det enkelte lægd var lægdsmanden. Lægdsmanden var underordnet en lægdsforstander, som var ansvarlig for udskrivningen i et eller flere lægder.

Kilder

  • Lægderne 1788-1970: Sognefortegnelse og forkortelser, Rigsarkivet.