Offentligt embedsområde ledet af distriktslægen eller distriktskirurgen 1771-1915

 

Generelt

Lægedstrikterne fungerede som offentlige embedsområder ledet af distriktslægen eller distriktskirurgen. De bestod ofte af flere herreder og ledtes af kirurger uddannet ved Det Kgl. Kirurgiske Akademi, senere også af universitetsuddannede medicinere og kirurger. Enkelte lægedistrikter dækkede kun en købstad og kaldtes ofte stadskirurgikater.

Funktion

Behandling af syge i distriktet samt syge under fattigvæsenet ved bl.a. kirurgiske indgreb. Distriktslægen var ofte sygehuslæge. Tilsyn med generel sundhedstilstand i distriktet, samt bistand til fysikus ved obduktioner. Skulle fra 1816 føre journal.

Etymologi

Tidligere også kaldet distriktskirurgikater; af latin chirurgus, græsk cheirourgós 'arbejdende med hånden'.

Antal

  • 1775: 10
  • 1800: 61 (inkl. 1 stadskirurgikat)
  • 1860: 84 (inkl. 2 stadskirurgikater)

Lovgivning/reformer

Lægedistrikterne er ikke oprettet samtidig. Eksempler på lovgivning:

  • Instruks for distriktslæger i Danmark udgivet 04.03.1818
  • Canc. Circ. 30.01.1816 (pålægger lægen at føre journal)
  • Lov om embedslægevæsenets ordning af 21. april 1914

Før/efter

Afløst af lægekredse i 1915.

Hierarki

Underordnet fysikater.

Embedsmænd

Ledet af distriktslæger eller distriktskirurger.

Kilder

  • Dr. Frederik Bremer: Medicinal-Personalet og Medicinal-Anstalterne i det egentlige Danmark udenfor Kjøbenhavn, København 1840.
  • Klaus Larsen: Dødens Teater: Lægekunsten i Danmark 1640-1840, København 2012.
  • Kurt Jacobsen og Klaus Larsen: Ve og Velfærd: Læger, sundhed og samfund gennem 200 år, København 2007.
  • J.P. Trap: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, København 1860.