Regionalt forvaltningsled mellem stat og sognekommuner 1842-2006

 

Generelt

Virkeområder for amtsrådene. Amtsrådene blev oprettet samtidig med sognekommunerne i 1842. Der var et amtsråd for hvert amt, med undtagelse af Københavns, Odense og Århus amter, som var delt i to amtsrådskredse. Amtmanden var født formand for amtsrådet, som desuden bestod af én af amtets provster, samt - indtil 1852 - op til 2 lensbesiddere. Derudover blev 2 eller 3 medlemmer valgt af amtets sædegårdsejere, mens de øvrige blev valgt af amtets sogneforstanderskaber. Valgreglerne blev flere gange ændret, indtil der i 1933 blev indført direkte valg til amtsrådene.

Købstadskommunerne stod uden for amtsrådskredsene frem til kommunalreformen i 1970. Reformen reducerede 22 amter og 25 amtsrådskredse til 14 amter og amtskommuner. Amtskommunalbestyrelsen kaldtes fortsat "Amtsråd", men i de nye amtskommuner (også kaldet "sekundærkommuner") var amtmændene frataget deres hidtidige medvirken i administrationen af de amtskommunale opgaver og erstattet af amtsborgmestre, som ikke længere blev kongeligt udpegede, men valgt af de folkevalgte amtsråds midte. Amtsrådene bestod fra 1970-2006 af 9 til 31 medlemmer, der alle blev valgt ved almindelig valgret for fire år ad gangen.

Funktion

Amtsrådenes primære funktion var at føre tilsyn med amtets sognekommuner og revidere de sognekommunale regnskaber. Derudover administrerede amtsrådet bl.a. sygehusvæsen, vejvæsen samt visse dele af skolevæsenet. Fra amtmændene overtog amtsrådene bestyrelsen af den såkaldte amtsrepartitionsfond, som sammen med amtsfattigkassen udgjorde det finansielle grundlag for amtsrådenes virksomhed. Efter skattereformen i 1903 var amtskommunernes væsentligste indtægt dog andel i den udskrevne ejendomsskyld.

Efter kommunalreformen i 1970 kom hovedparten af amtskommunernes indtægter fra indkomstskatter, som amtskommunen selv kunne udskrive. De nye amtsråds arbejdsopgaver omhandlede sygehusvæsen, sygesikring, gymnasieskoler, specielle sociale opgaver, regionsplanlægning, natur- og miljøbeskyttelse, anlæg og vedligeholdelse af landeveje. Endvidere skulle de oprette et tilsynsråd til at varetage tilsynet med kommunerne. Tilsynsrådene bestod af amtmanden som formand og 4 af amtsrådets medlemmer. Til forskel fra tidligere gjaldt tilsynspligten nu over for alle kommunerne i amtet, ikke kun de landlige (de tidligere sognekommuner). Undtaget herfra var Københavns og Frederiksberg kommuner, som selv varetog amtskommunale opgaver.

Etymologi

Af middelnedertysk amt 'embede' og gammeldansk rath 'råd'.

Antal

  • 1842: 21.
  • 1920: 25.
  • 1970: 14.

Lovgivning/reformer 

  • Anordning om landkommunevæsenet af 13. august 1841
  • Lov om revision af den kommunale inddeling af 3. juni 1967
  • Ændring af den amtskommunale inddeling pr. 1. april 1970 i henhold til lov af 24. marts 1968
  • Nedlagt i henhold til lov 537 af 24. juni 2005

Før/efter 

Amtsrådene overtog ved deres oprettelse en del af amtmændenes opgaver. Amtsrådene forsatte efter kommunalreformen i 1970 som amtskommuner. Amtskommunernes opgaver blev ved strukturreformen i 2007 fordelt mellem storkommunerne, statsforvaltningerne, regionerne og staten.

Hierarki

Amtsrådene var regionalt forvaltningsled mellem stat (Danske Kancelli/Indenrigsministeriet) og kommuner (indtil 1970 kun tilsyn med sognekommuner). Eksisterede 1970-2006 parallelt med statsamterne.

Embedsmænd

Amtsråd som i begyndelsen var udpegede eller indirekte valgte, men for flertallets vedkommende blev direkte folkevalgte i 1960. Før 1970 ledet af en kongeligt udpeget amtmand, efter 1970 af en folkevalgt amtsborgmester.

Kilder

  • Karl-Erik Frandsen: Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, Dansk Historisk Fællesforening 1984
  • Den digitale byport (www.byhistorie.dk)
  • Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark, Rigsarkivet 1985, p. 530-531.