Landbrugsejendom, "herregård", hvorunder hørte bortfæstet bøndergods, indtil 1850

 

Generelt

Hovedgårde var landbrugsejendomme, der adskilte sig fra bøndergårdene dels i kraft af særlige privilegier, dels i kraft af størrelsen. Indtil enevældens indførelse i 1660 var hovedgårdsprivilegierne knyttet til adelsstanden, derefter var privilegierne i princippet afhængige af kgl. bevilling og hævdsret.

Hovedgårdsprivilegier var bl.a. skattefrihed og tiendefrihed. Hovedgårdenes jorder blev dyrket ved hoveriarbejde af de bønder, som var fæstet til hovedgården. Med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet indledtes afviklingen af godssystemet gennem hoveriafløsning og frasalg af fæstegodset til selveje. I løbet af 1800-tallet bortfaldt de fleste hovedgårdsprivilegier, de sidste forsvandt ved lensafløsningen i 1919.

Funktion

Oprindelig var hovedgårdenes funktion at stille krigstjeneste til rådighed for kongen. Til gengæld for deres personlige krigstjeneste fik herremændene skattefrihed for den jord, de selv dyrkede under deres sædegårde eller lod dyrke for egen regning som avlsgårde.

Etymologi

Egentlig hovgård 'gård hvortil hoveri-arbejde (pligtarbejde) skulle ydes'.

Antal

  • 1660: 825
  • 1820: 790

Embedsmænd

Herremanden – ikke en egentlig embedsmand, men ejer eller forpagter af privilegeret jord.

Kilder

E. Alstrup, P.E. (red.) Olsen: Dansk kulturhistorisk opslagsværk 1