Politiets jurisdiktionsområder efter 1919

 

Generelt

Først ved retsplejereformen i 1919 adskiltes politimester- og dommerfunktionerne, som hidtil havde ligget i ét og samme embede: hos den stedlige retsbetjent. Landet inddeltes i 65 politikredse, et tal der efter genforeningen i 1920 steg til 72. Hver kreds blev underlagt en politimester.

Ved lov af 18. maj 1937 blev der desuden oprettet et rigspoliti under ledelse af en rigspolitichef. Samtidig blev de tidligere kommunalt ansatte politibetjente ansat af rigspolitiet og blev aflønnet af statskassen.

Strukturreformen i 2007 reducerede antallet af politikredse fra 54 til 12.

Funktion

Udøvelse af politimyndighed. Ud over at varetage ro og orden, samt efterforske forbrydelser, har politikredsene siden 1919 fået et stigende antal kontrol- og tilsynsopgaver.

Etymologi

Af græsk polis 'by(stat)'.

Antal

  • 1921: 72
  • 1973: 54
  • 2007: 12

Lovgivning/reformer

  • Lov om rettens pleje af 11. april 1916
  • Midlertidig lov af 28. juni 1920 om domstolenes og politimyndighedernes ordning m.m. i de sønderjydske landsdele
  • Lov af 14. juli 1927 om ændringer og tilføjelser til lov om rettens pleje
  • Lov af 18. maj 1937

Før/efter

Afløser i politimæssig forstand for herrederne, birkerne og bytingene.

Hierarki

Hører efter 1937 under Rigspolitiet (ledet af en rigspolitichef), som hører under Justitsministeriet. Fra 2007: Politidirektøren refererer til rigspolitichefen og justitsministeren.

Embedsmænd

Før 2007 blev politikredsen ledet af en politimester bistået af en vicepolitimester. Fra 2007 ledes politikredsen af en politidirektør, som bistås af en vicepolitidirektør og med en juridisk uddannet politifuldmægtig som stedfortræder. Chef for politiet i kredsen er chefpolitiinspektøren, og chef for anklagemyndigheden er chefanklageren.

Fra 1974 betegnes også de hidtidige politiinspektører under rigspolitichefen som politimestre.

Københavns øverste politiembedsmand har dog haft titlen som politidirektør siden 1814.

Kilder