Slesvigsk politimyndighed 1868-1889

 

Generelt

Herredet er muligvis opstået med behovet for mindre enheder inden for de gamle sysler, og herredets funktion som retligt distrikt har formentlig sin oprindelse i herredsfogdens distrikt, hvor denne var 'exactor', eller forvalter for kongens gods, som det er nævnt i Jyske lov. Ud over retslige opgaver fik herredsfogderne efterhånden en række politimæssige beføjelser, hvor de fungerede som underøvrighed i forhold til amtsmanden. Ligeledes fungerede de i en række forhold som gennemgangsembede i forhold til amtshuset, og i andre henseender var de kontrollerende myndighed.

Herredets betydning som vigtigste underretsdistrikt indskrænkedes da kirkelige og adelige besiddelser fra o. 1300 blev løst fra herredets jurisdiktion, men herrederne i hertugdømmerne var dog af større betydning end i kongeriget, hvor der var langt flere private birker.

Funktion

Herrederne var underretsdistrikter under amterne, og ud over retslige opgaver fik herredsfogderne efterhånden en række politimæssige beføjelser, hvor de fungerede som underøvrighed i forhold til amtmanden. Ligeledes fungerede de i en række forhold som gennemgangsembede i forhold til amtshuset, og i andre henseender var de kontrollerende myndighed.

Etymologi

Oprindelsen af herred er usikker, men stammer sandsynligvis af hær i betydningen 'folk, skare' og rath 'rådighed, rådighedsområde'. Foged er lånt gennem middelnedertysk voget fra det latinske (ad)vocatus 'tilkaldt'.

Antal

  • 1868: 16
  • 1889: 15

Lovgivning/reformer

Herredsfogeden startede antageligt som kongens repræsentant på tinget, men over tid voksede herredsfogdens dømmende myndighed. Herredsfogden overtog ledelsen og kom efterhånden til at fungere som dommer. Ikke som følge af lovgivning, men som en konsekvens af ændret retspraksis. For at aflaste underretterne og undgå overflødige sager og appeller fik amtmanden efterhånden først forligs- og mæglingsfunktion før herredstinget, siden endog en vis domsmagt. Men herredsfogden styrkedes atter af flere reformer efter 1850, hvor de fik størstedelen af den dømmende myndighed, de havde mistet til amtmanden, tilbage.

Ligeledes ophævedes 1850 værneting for særligt privilegerede, og 1853-54 patrimonialjurisdiktionen for de adelige godser. Tilsvarende mistede klostre, kirker, hospitaler og koge deres selvstændige underretsvæsen. Det var dog kun retshåndhævelsen, som overgik til herredsfogden, mens de administrative politisager fortsat afgjordes hos gods- og kogsbesidderne. Endelig flyttedes skyld- og panteprotokollerne til tingskriveren.

Før/efter

De prøjsiske herredsfogderier 1868-89 var på mange måder en videreførelse af det gamle herredsfogedembede fra før 1864, men den dømmende myndighed var udskilt og overført til de nyoprettede amtsretter.

Hierarki

Herrederne var underretsdistrikter under amterne.

Embedsmænd

Herredsfogeden stod for den daglige forvaltning og organiserede herredstinget. Herredstingenes organisation var ikke ensartet, men i det 'ideelle' herredsting var amtmanden formand, herredsfogeden retskyndig rådgiver, og ofte dommer, og udnævnte og eventuelt dømte sammen med livstidsudnævnte sandemænd i store kriminalsager og grænsesager, ransnævninge udnævnt for et år i mindre kriminalsager eller almindelige nævninge udnævnt fra sag til sag i civiljustitssager. Fra 1500-tallet var der faste tingskrivere, hvor eneste krav var, at de kunne skrive, mens herredsfogeden, eller amtmanden som retsformand, sikrede, at lovene blev fulgt.

Kilder

  • Gerret Liebing Schlaber: Hertugdømmet Slesvigs forvaltning. Flensborg 2007, p. 322-362
  • Hans Schultz Hansen: Herredsfogderiarkiver fra Nordslesvig 1868-1889. Aabenraa 1991
  • Ordbog over det danske Sprog (webudgaven ordnet.dk/ods/(ultimo 2011)).