Inddeling af landet til brug for mægling før retssager, 1795-1953

 

Generelt

Forligskredsene var en retslig inddeling af landet underlagt amtmændene, hvor en forligskommission dannede centrum og mødested for de enkelte forligskredse. Ved forordning af 10.7.1795 blev det gjort til almindelig regel, at der skulle søges mæglet forlig mellem parterne, inden der anlagdes sag ved en domstol. Forligskommissionerne ophævedes i 1953.

Funktion

Oprettet med henblik på at sænke antallet af egentlige retssager ved at forsøge at skabe forlig mellem stridende parter, inden sagen nåede domstolen.

Etymologi

Dannet til et indlån fra middelnedertysk vorliken 'gøre lig, sammenligne'.

Antal

  • 1860: 119. I realiteten var nogle af kredsene slået sammen på tværs af amtsgrænser med et fælles mødested.
  • 1950: 133.

Lovgivning/reformer

  • Oprettet ved forordning af 10. juli 1795.
  • En omfattende reform blev foretaget ved lov af 4. marts 1857.
  • Retsplejeloven af 1916 (kap. 26 §§ 268-76).
  • Lov nr. 220 af 7.6.1952.

Før/efter

Nedlagt ved lov af 7. juni 1952, hvilken trådte i kraft 1. april 1953. Herefter overtog den stedlige dommer mægling af forlig.

Embedsmænd

1795-1857: Magistrater udpegede kommissionerne i købstæderne. Stiftamtmanden var i stiftbyerne forpligtet til at deltage i kommissionen. Amtmanden skulle under sine inspektionsrejser kontrollere kommissionernes arbejde og fungerede derved som egentlig forligskommissær. På landet forestod amtmanden selv forligsmæglingen, men i fjerntliggende distrikter kunne han udpege lokale embedsmænd eller almindelige borgere til at indtræde i sit sted.

1857-1953: Kommissionerne var som regel tilknyttet købstæderne og bestod af to medlemmer: den ene udpeget af kommunalbestyrelsen, den anden af amtsrådet.

Kilder

  • Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark, Rigsarkivet 1985: s. 91, 452.
  • Ordliste, Rigsarkivets 2. afdeling, 1977.