Lokal politi- og retskreds udskilt fra et herred, indtil 1849/1919

 

Generelt

Lokal politi- og retskreds (underret) udskilt fra de almindelige retskredse, herrederne, hvor den, der forpagtede jorden, havde ret til at ansætte retsbetjenten.

Efter 1660 blev antallet af kongelige birker reduceret, mens antallet af adelige birker steg: Privilegierne af 1671 tilstod personer af grevelig og friherrelig stand at oprette birker inden for deres godsområder. Indtil 1696, hvor dette privilegium delvist indskrænkedes, opstod mange adelige birker. De adelige birker bevægede sig geografisk mere og mere ind i herrederne med det resultat, at gårdene i et sogn eller i en landsby ofte var delt mellem forskellige jurisdiktioner.

Under Frederik VI skiltes retsbetjentenes civiljurisdiktion og politijurisdiktion, så sidstnævnte koncentreredes hos den retsbetjent, som havde den største del af et sogn. (Den almindelige definition af et birk gælder ikke i Gl. Københavns Amt; Se: Axel Petersen, Birketing i Gl. Københavns amt 1521-1965, 1968, s. 54).

Funktion

Afsigelse af domme i såvel civile som kriminelle sager i 1. instans, samt politiudøvelse.

Etymologi

Afledt af tysk Bereich 'område'.

Levetid

Fandtes før 1600-tallet. De adelige birker blev nedlagt i 1849 (en del retskredse vedblev at betegnes som birker også efter 1849, særligt i Københavns amt).

Antal

  • 1660: 179
  • 1750: 177
  • 1850: 93
  • 1870: 40
  • 1919: 33

Lovgivning/reformer

Danske lov (1683) gennemførte fælles retsgrundlag for birker og herreder. I 1680'erne blev de fleste kongelige birker nedlagt og enten lagt ind under herrederne eller omdannet til adelige birker. En forordning i 1809 reducerede antallet af private birker. I 1849 blev de adelige birker nedlagt, men enkelte fortsatte frem til 1919 med en offentligt ansat dommer; ved retsreformen i 1919 forsvandt de sidste.

Før/efter

Afløst af retskredsene i 1919, som adskilte politi- og domsmyndighed.

Hierarki

Birkerettens afgørelse kunne frem til 1805 appelleres til Landstinget, fra 1805 til Landsoverretten. Sager fra de kongelige samt de greve- og friherrelige birker kunne dog appelleres direkte til Højesteret. Kongelige birker havde appelret til højesteret indtil 1805. Friherrelige birker havde appelret til højesteret fra 1671-1849.

Embedsmænd

Øverste embedsmand var birkedommeren, som var udnævnt af personen med birkeret (adelsmanden eller kongen). Fra 1671-1696 kunne personen med birkeret selv udnævne birkedommeren. Fra 1696 skulle valget godkendes af kongen.

Kilder

  • Harald Jørgensen: De private birkers endeligt, i Arkiv, bind 3 (1970–1971), side 92–110
  • Axel Petersen: Birketing i Gl. Københavns amt 1521-1965, 1968, s. 54.