Mindste enhed i det kirkelige hierarki

 

Generelt

Et sogn er den mindste enhed i det kirkelige hierarki. De fleste sogne i Danmark er opstået på et tidspunkt i middelalderen; præcis hvornår og hvordan fortaber sig ofte i det uvisse. Betegnelsen sogn kan have eksisteret før kristendommen kom til Danmark, betegnende et område tilknyttet den samme helligdom.

I dag er der typisk én kirke i ét sogn. Beboerne i et sogn kaldes sognets menighed. Sognene er samlet i pastorater/sognekald, som består af 1-3 sogne, som betjenes af den samme præst. Trods sognenes lange levetid har deres geografiske udstrækning – relativt set – været stabil. Dette gælder dog ikke sogneudviklingen i købstæderne, som i takt med befolkningstilvæksten øgede antallet af sogne. Denne udvikling blev især tydelig under urbaniseringen fra anden halvdel af 1800-tallet.

Selvom enkelte sogne er blevet nedlagt, er der ikke tale om en reduktion af det samlede antal sogne – tværtimod har antallet af sogne været stigende gennem hele deres levetid. Det er i øvrigt ganske unikt, sammenholdt med myndigheder inden for den verdslige administration, der – især inden for de sidste 50 år – er blevet kraftigt reduceret.

Funktion

Sognets embedsmand er sognepræsten, som har til opgave at optræde som prædikant og sjælesørger for sognet beboere, samt at udføre de kirkelige handlinger. Præsten har pligt til at registrere dåb, konfirmation, vielse og begravelse i kirkebogen. Tidligere førtes også til- og afgangslister i kirkebøgerne.

Som den kongelige lokalembedsmand i nær kontakt med befolkningen blev landsbypræsten tidligere pålagt ganske mange offentlige hverv: Ud over opgaver i forbindelse med fattig- og skolevæsen skulle præsterne bekendtgøre meddelelser fra højere myndigheder, indberette oplysninger fx om høstudbytte, husdyrhold og sygdomme i sognet, sørge for at folketællingslister blev udfyldt, kontrollere fremmede der kom til sognet, affatte skudsmål for tjenestefolk og tyende, føre vaccinationsprotokoller osv. Desuden var præsten født medlem af eller formand for adskillige lokale kommissioner. Da de første sognekommuner oprettedes i 1842 blev sognepræsten således født medlem af sogneforstanderskabet.

Sognekommunerne fik stort set sammenfaldende grænser med pastoraterne, hvilket var et klart signal om, at lokaladministrationen var bygget op omkring sognepræsten som en central figur. Som de små og stabile enheder sognene er, har det ofte været med udgangspunkt i sogneinddelingen, at større myndigheders jurisdiktionsområder er blevet afgrænset.

Etymologi

Gl. nordisk ord, beslægtet med ordet "søge": opr. Betydning formentlig: område hvis befolkning søger samme samlingssted. Dvs. det til en kirke hørende distrikt.

Antal

  • 1660: 1829
  • 1800: 1835
  • 1920: 1923
  • 2012: 2201

Lovgivning/reformer

Sogne: Lovgivning: Bl.a.: Chr. V’s Danske Lov af 1683, Kirkeordinans af 1685, 13/1 1736, 28/12-1804, 11/12-1812, 4/4-1855, 15/5-1903, 14/3-1913, 1922 (større lovkompleks).

Embedsmænd

Sognepræsten og dennes hjælper, degnen.

Kilder

Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark, Odense 1985.